“Ikke alle svenskere overfalder Danmark”

  • Post author:
  • Post category:Press

Replik i Jyllands-Posten, på Fredrick Federleys debattartikel.

Ikke alle svenskere overfalder Danmark

Daniel Skavén Ruben, næstformand, Fria Moderata Studentförbundet

Offentliggjort 07.06.11  kl. 03:01

Måske er det heldigt, at Fredrick Federley er indvandrerordfører for Centerpartiet og ikke udenrigsordfører (JP 3/6).

Han påstår f.eks., at Dansk Folkeparti indgår i den danske regering, noget, som viser, hvor uvidende han er om Danmark og dansk politik.

Federley siger, at »halvdelen af de højtuddannede immigranter i Danmark ikke føler sig velkomne«. Nej, højtuddannede er ikke kede af tonen, men af skatten. Danmark har som bekendt flere højtuddannede udenlandske personer i beskæftigelse end Sverige.

Kopi af dansk Green Card

Federley skriver, at danskerne ønsker at mure sig selv inde – selv om Danmark har haft et Green Card-system i flere år. Et system, som Centerpartiet nu ønsker at kopiere.

Kritik er fint – Danmark kunne f.eks. lade sig inspirere af den svenske finanspolitik, som har medvirket til, at Sverige har en af OECD’s stærkeste økonomier. Men når man læser indlæg som Federleys, vil man som svensker gerne sende signalet, at ikke alle svenskere overfalder Danmark på sådan en selvfed måde.